Fra madrasfabrik til Kulturfabrik
Kommunens nye kultursted er åbnet. Den gamle Getama madrasfabrik er omdannet til et nyt kultursted som er et sted med skabende og udviklende aktiviteter for hele kommunen såsom:
Koncerter
Udstillinger
Arbejdende værksteder
Foredrag
Og meget andet
I 1899 grundlægger den unge innovative og arbejdsomme snedker Carl Pedersen fabrikken Gedsted Tang- og Madrasfabrik – en fabrik som i en tid med madrasser lavet af halm eller lyng får den gode idé at producere madrasser af tang fra Limfjorden. Det skulle vise sig, at disse madrasser var mere komfortable og sikrede dermed en meget bedre nats søvn. Carl Pedersen får så travlt, at han allerede i året efter må udbygge værkstedet pga. den store efterspørgsel. I 1910 lancerer virksomheden deres første senge- og møbelkollektion. Succesen fortsætter – særligt med det populære samarbejde med Hans J. Wegner – og i 1953 skifter Gedsted Tang- og Madrasfabrik navn til det mere internationalt klingende Getama.
Getama producerer designer møbler fra nogle af Danmarks mest berømte og anerkendte arkitekter og designere – bl.a. Hans J. Wegner, Nanna Ditzel og Mogens Koch. Hans J. Wegner indledte sit samarbejde med Getama i 1949, og han og hans smukke møbler var én af årsagerne til Getamas succes. Han var Getamas hovedarkitekt og designede adskillige mesterværker for virksomheden.
BLIV MEDLEM AF
KULTURFABRIKKEN
og støt kunst og kultur i området.
DU kan blive medlem for KUN kr. 150,- om året.